Akihabara electric town, ferie i japan, rejser til japan
  • Facebook

Akihabara Electric Town

Akihabara Electric Town, altså den elektriske by. Der er ingen tvivl om, at alting i hele denne fantastiske, blinkende, glødende, smukke bydel er elektrisk. De seneste år er bydelen gået hen og blevet stedet, hvor die hard, hengivne manga- og animefans flokkes for, at dyrke deres passion blandt de gigantiske bygninger, som er fyldt med elektronik. Om søndagen er Chuo Dori, hovedgaden i Akihabara, lukket for trafik mellem 13:00 og 18:00. Du må ikke gå glip af dette, når du er på ferie i Japan.

Ved ankomsten til Akihabara Station (som blev stor-renoveret i 2003) kan du tage et kort på vej ud, og det findes på de største internationalt talte sprog (engelsk ,kinesisk, osv.)

De elektroniske butikker i Akihabara Electric Town

Der ligger bogstaveligt talt 1000-vis af butikker, som sælger alt mellem himmel og jord. Der er ikke den specialbutik, som du ikke kan opdrive. Gå ind og køb en stikpropper i én butik, lyserøde ledninger til din lampe i en anden. Måske bare et cover til din iPad. Hvorfor ikke lave en specialbutik for alting?

Som udlænding kan du på køb over 10.000 (cirka 550,- DKr) yen handle taxfree (kræver fremvisning af pas) i nærmest alle butikker. Dette gælder eksempelvis også i de butikker, som sælger brugte mobiltelefoner og Tablets. Selv har jeg haft held med at finde rigtigt, rigtigt fine ting; fx iPads, har jeg købt til meget billige penge.

Derudover må du ikke gå glip af et væld af riskogere, toiletbrætter med varme, fjernsyn, musikanlæg osv. i de mange etagebyggerier, der er i Akihabara Electric Town.

HINT: Kvalitetshøretelefoner som Bose, Beats samt fede japanske mærker, som vi ikke kender i DK, koster cirka det halve af dansk pris.

Er du interesseret i at købe iPads osv. skal du huske at Apple har globaliseret deres priser. Så der sparer du kun på valutaforskellen og momsen. Du sparer omtrent 1000 kroner på Apples topmodeller, og mindre på det ældre ting.

Maidcaféer

En maidcafé er en restaurant, hvis tema er Cosplay. Du betjenes af servitricer, som er klædt ud i noget, der minder om franske stuepigeuniformer. Hele besøget på sådan en café er enormt underligt. Udover at du naturligvis får mad serveret (på en helt bestemt måde, hvor du måske synger med på en sang), engagerer servitricerne sig i samtaler med kunderne, de spiller måske et spil med dig og behandler dig i det hele taget, som om at du ejer stedet. Maidcafeer er populære hos både mænd og kvinder, og på nogle caféer taler man engelsk. Tag dem, der kun taler japansk som udgangspunkt, det er sjovest og mest autentisk.

Mangabutikker

Skal du klædes ud til den næste manga-anime-konvention, skal du besøge butikken Kotobukiya? Her udbydes alt i udklædning, figurer og nips indenfor manga og cosplay. Slut af med en kop kaffe på den lille izakaya “little BSD“… En izakaya er en fusion mellem en bar og en restaurant, og disse findes i øvrigt i alle afskygninger. De finder overalt i Tokyo og Japan.

Du kan også tage ud og synge karaoke i et klassisk japansk karaokerum, som modsat den europæiske model, hvor du synger for hele byens fulderikker, sidder i et privat rum sammen med dine venner og bare synger for hyggens skyld. Karaoke Pasela er stedet, hvor du kan tage hen – denne er også bygget op omkring et mangatema.

Den elektriske by har det hele: Lys, larm, konstant musik, høje bygninger  – på en tiltalende måde. Tag derud – du fortryder, hvis du lader være.