• Facebook

Dinosaur Park

Denne fine og børnevenligt Park, Dinosaur Park har vistnok sit navn efter de forhistoriske plastic lege stativer som står rundt omkring i parken. Om der ligger noget mere historisk i det vides ikke, men hyggeligt er parken.

Parken er et rigtigt fint sted for dem som rejser med børn for, at få en pause fra alt det kulturelle og de store naturoplevelser som der virkeligt er mange af på Sakurajima. Japanerne kommer her op med deres børn, især i weekenden kan du møde lokalbefolkningen.

Du kan komme herop på cirka 15 min gang op ad bakke. Det er ikke en lille bakke men du klarer nemt turen i et roligt tempo.

Besøg parken om foråret og måske endda i mens Sakurablomsten blomstrer. Det vil du ikke fortryde.

TIPS! Køb forfriskninger for foden af bakken og lidt henne ad veje, hvis du ikke har madkurv med. Der kan ikke købes noget deroppe.

TOILETTIPS! Hvis du er sart med toiletter skal du vide at der kun er gammeldags, og lidt slidte, hullet-i-gulvet-toilettet og ærligt talt, så er toiletpapirssituationen ikke god. Ved færgelejet, som nærmest er for foden af bakken til Dinosaur Park, har et moderne, flot, rent og veludrustet vestligt toilet.