harajuku
  • Facebook

Harajuku

Takeshitadori. Øv dig på at sige det. Du skal helt sikkert til Harajuku  (原宿) når du rejser til Japan. Om søndagen holder de fleste japanere holder fri. Så når du besøger takeshitadori, vil du møde en vidunderlig blanding af mennesker på søndagsudflugt og unge mennesker som er ude for at vise dem selv og måske deres eget, specielle udtryk frem. Takeshitadori (Takeshita gade) er en 400 meter lang gade som er forholdsvis smal. Her finder du butikker, caféer og fastfood, alt sammen rettet mod metropolens teenagere. Gaden er enormt populær og bliver overrendt i weekenderne hvor her simpelthen er stoppet med mennesker. Udover popkulturen som dyrkes i stor stil, findes der også nogle spændende butikker som er rettet mod det voksne publikum. Skulle du blive sulten finder du rigtigt meget god mad her. Den søde tand kan også tilgodeses i én af Tokyos mange crépe-stande, hvor du kan få alt fra søde crépes til madcrépes.

HINT: På restauranten Yoshinoya får du i øvrigt den bedste “gyudon” som Tokyo har at tilbyde. Den ligger for enden af  Takeshitadori, oppe af nogle trapper. Der er mellem 10-30 minutters ventetid på at komme ind. Det må du ikke gå glip af.

De mennesker som bevæger sig rundt i Takeshitadori kan være klædt i manga-outfit, i dukketøj, eller noget helt tredie.  Japanere virker igennem deres opdragelse og ikke mindst den disciplin skoler og arbejdspladser forlanger af dem, som meget disciplinerende og måske endda afrettede mennesker. Når de endelig finder en ventil for denne tilstand udspiller det sig tit i eksempelvis voksne mænd i kostumer i fuld dagslys. Ja, jeg har selv set voksne mænd klædt ud som både mangapiger og Hello Kitty.

Harajuku ligger mellem Shinjuku og Shibuya stationer og byder udover ovenstående også på en række historiske steder som naturligvis er et besøg værd.

Omotesando

Tokyos Champs-Elysees er gaden hvor du blandt andet finder en urimeligt fed japansk legetøjsbutik. Her kan du finde Nano Blocks (japansk LEGO?) som kan købes til meget, meget rimelige priser. Du finder også noget som minder om en regulær souvenirbutik, hvor du kan købe en smuk kimono til konen. Shoppingmulighederne er altså fantastiske.