meiji helligdommen
  • Facebook

Meiji Helligdommen

Meiji Helligdommen (明治神宮) ligger i Harajuku er fantastisk smuk. Turister, japanske som udenlandske, valfarter til dette sted hver eneste dag. Det ligger LIGE på den anden side af gaden for Harajuku Station.  Meiji Helligdommen blev bygget færdig og skænket til kejser Meiji ånd og Shoken i 1920. Dette otte år efter kejserens død og 6 år efter kejserindens. Helligdommen blev ødelagt under Anden Verdenskrig. Den blev genopbygget kort tid efter.

Når du ankommer til Meiji Helligdommen, spadserer du ned af en lang, smuk allé, som emmer af ro. Japanerne selv opfører sig andægtigt. Både ved parkens indgang og lige inden du ankommer til selve helligdommen, bliver du mødt af et imponerende indgangsparti, den store Tori. Sammensat af fire enorme stykker træ er synet af den klar til at vælte dig bagover. Langs alleen finder du dekorative sakétønder og whiskeytønder. Disse er symboler på ofringsgaver til guderne. Disse skulle efter sigende bliver skiftet ud hvert eneste år.

Templer og shrines

I Japan er der to former for templer: “shrines” og “temples”. De fleste udlændinge bruger udtrykkene i flæng, men forkert. Det svarer lidt til at bruge begreberne kirke og synagoge tilfældigt. I Japan bruger man udtrykket “Shrine” om bygninger i Shintoreligionen, som dateres tusinder af år tilbage, mens templer hører til Buddhismen. Det er den korte version af forklaringen på, hvorfor det ikke er ligemeget, hvad man kalder hvad.

Jeg var så heldig at se et bryllup, da jeg besøgte templet i 2015. Det var en særdeles højtidelig oplevelse, og jeg følte mig meget heldig. Selvom jeg netop var på en japansk helligdom, sneg der sig alligevel noget vesterlandsk kultur ind i brylluppet: Brudeparret “optrådte” først i traditionel beklædning – kimono, yutaka med videre –  for senere at blive fotograferet kjole og hvidt. Den slags sceneskift er ikke helt almindelige i vesterlandske bryllupsseanser.

Man bliver ramt af en ro og en skærpet evne til at fordybe sig, når man entrerer helligdommens kæmpe Torri port. Det er umuligt, at lade sig betage og fascinere af japanernes konstante og stædige evne til at søge indad, selvom der evigt og altid er fart på i Tokyo.