pocket wifi, pocketwifi, lomme internet, portable wifi, japan
  • Facebook

Er det du ham/hende, som elsker at planlægge din rejse og være lidt fremsynet i forhold til tid og sted, så er Pocket WiFi et MUST! En LTE (4G) router, som du rejser rundt med i lommen og som optimalt holder strøm i 10 timer. Med den er du ubegrænset online med fx din mobil eller tablet (10 enheder kan tilsluttes). SÅ har du altid WiFi på farten.

Er du en ægte globetrotter, som elsker følelsen af frihed og nyder de stunder, hvor du ikke skal “være på” hele tiden, døgnet rundt, skal du blot springe dette afsnit over. 

Virker det så?

Jeg har rejst med PocketWifi fra Katsuura til Hiroshima. Igennem hele Tokyo. Op og ned. Ud og ind. Ingen udfald. Jeg begynder at tro på, at firmaernes garanti om dækning i 99% af Japan faktisk holder stik.

Hvilke pocket wifi udbydere er bedst

Hvis du er typen som planlægger alting, så skal du også forudbestille dette hjemmefra. Jeg har alle gange ved forudbestilling benyttet https://www.globaladvancedcomm.com

Når man bestiller hos dem slutter man af med at vælge opsamlingssted. Man vælger typisk lufthavnen man lander i, og så kan du på denne side finde ud af hvem du kan hente dit pocket wifi hos. Det kan være et postkontor eller en kiosk. Det er der hver gang. Hvis du overholder tidsplanen. I 2015 havde jeg bestilt forud, blev omdirigeret i Frankfurt og landede i en forkert lufthavn. Da jeg tog ud til den rigtige lufthavn næste dag, var mit pocket wifi sendt retur. Så er der heldigvis udlejning af wifi i lufthavnene også.

Softbank holder til i Haneda Lufthavn på 2. etage (som hedder 3F i Japan, eftersom de har ikke betegnelsen ”Stueetage”), og de udlejer WiFi på stedet indenfor åbningstid

Sidst men ikke mindst, er det værd at bemærke lidt om dit pocket wif

  1. det kommer i en boks inkl wifi og lader, samt ledninger og en returkuvert
  2. Det virker med det samme
  3. Strømmen holder i 12 timer
  4. Du sender det retur i den medsendte returkuvert