vendingmachines, automater
  • Facebook

Vendingmachines – eller bare automater

Er automater nu noget at skrive hjem om og endda kalde dem vendingmachines? Alle og enhver ved, hvad en automat er og nogenlunde, hvad den kan og ikke kan. Rundt omkring i Japan står der rundt regnet 5 millioner automater eller vendingmachines, som de hedder på engelsk. I dem kan du købe så at sige alt, hvad du kunne tænke dig.

Vi snakker om alt fra det forventelige, som vand, sodavand og snacks, til paraplyer, varm suppe/nuddelsuppe, varm og kold kaffe på dåse, varm og kold te, varm kakao, blomster i krukker, legetøj, undertøj, handsker, t-shirts, æg og mange andre ting, som man normalt ville købe i en butik. Men hvem ved – måske står du en dag på en station eller en hovedgade og har et akut behov for lige netop en paraply eller en ren t-shirt, og så kan du altså nemt købe det.

Der er ikke en egn, en lille by eller et trinbræt af en togstation hvor du ikke finder en vendingmachine, hvor du lige kan trække dig en forfriskning.

I Japan kommer man langt for sine penge

Når du står der og er tørstig på en varm sommerdag eller skal have varmen, på en rigtigt japansk vinterdag, bliver du ikke rippet når du lige skal have lidt at drikke. Prisen for en varm kaffe eller en drik af en art er omtrent 120-150 yen. Altså 6,5 til 8,5 kroner.

Slå dig løs – du bliver ikke skuffet